Brev til kunder med ForsyningspligtEl
Navigation Søgning

Brev til kunder med ForsyningspligtEl

7. december 2016

Har du ForsyningspligtEl, vil du i den kommende tid modtage et brev fra os med et tilbud om at skifte til elproduktet KvartalsEl.

Vi kontakter samtlige kunder med elproduktet ForsyningspligtEl, fordi produktet ophører i maj 2017. Det gør det på grund af nye regler på elmarkedet, som betyder, at forsyningspligt erstattes med leveringspligt. Det medfører, at de kunder, der i dag modtager ForsyningspligtEl aktivt skal vælge et andet elprodukt.

Hvad er forskellen på ForsyningspligtEl og KvartalsEl?

Prisen på ForsyningspligtEl fastsættes kvartalsvis og bliver godkendt af Energitilsynet. Prisen på KvartalsEl fastsættes også kvartalsvis og følger som ForsyningspligtEl markedets kvartalspris. Eneste forskel på de to produkter er, at prisen på KvartalsEl er tre procent billigere pr. kilowatt time end ForsyningspligtEl. Abonnementet på de to produkter er det samme, og der er ingen bindingsperiode.

Hvorfor flytter Energi Fyn ikke bare kunderne til det billigste elprodukt?

Lovgivningen kræver, at vi skal have kundernes samtykke, inden vi kan flyttet dem over på et andet elprodukt, hvis det sker inden forsyningspligten ophører. For at undgå at samtlige forsyningspligtkunder skal skifte elprodukt samtidig, kontakter vi løbende kunderne og tilbyder dem en elkontrakt på produktet KvartalsEl.

Ønsker du at skifte til KvartalsEl, kan du gøre det her

Du kan læse mere om vores forskellige elprodukter her

Se hvad du skal være opmærksom på, når du køber el