I ni år har det uafhængige konsulenthus Loyalty Group undersøgt internetmarkedet – og lige så længe er Waoo løbet med titlen som den bedste udbyder på markedet med de mest loyale kunder.
Waoo har tilbudt danskerne fiberbredbånd i 10 år, og i 9 år i træk har kunderne kårer Waoo som den bedste udbyder i Danmark. Det betyder ikke bare, at Waoo er danskernes foretrukne bredbåndsløsning, men også at Waoo har de gladeste og mest loyale kunder i landet.
Loyalty Groups undersøgelse er gennemført årligt siden 2012, hvor danskernes loyalitet, tilfredshed og holdning til deres internetudbyder er blevet afdækket. Her er i omegnen af 4.700
danske, private internetkunder blevet bedt om at vurdere deres udbyder indenfor blandt andet anbefalingsvillighed, produktkvalitet og image. Udbydere med den bedste overordnede loyalitet
kåres som landets bedste.
- Det er en særdeles flot præstation af Waoo at tage førstepladsen 9 år i træk. At have de mest loyale internetkunder i Danmark så længe, vidner om ikke bare et godt produkt, hvor kunderne
føler, at de får noget for pengene, men også om god kundeservice – det er hele kundeoplevelsen, der er afgørende, siger Mikkel Korntved, adm. direktør og senior partner i Loyalty Group.
Waoo har indenfor det seneste år særligt haft fokus på at følge kundernes behov for at levere nye services og produkter i forlængelse af kerneproduktet, som er med til at kunderne kan benytte
deres internetforbindelse til fulde og herigennem få den ultimative internetoplevelse.
Fakta
- BrancheIndex Internet udføres årligt af den uafhængige rådgivningsvirksomhed Loyalty Group, og er i 2020 blevet gennemført i marts måned med 4.737 respondenter. I
undersøgelsen indgår seks selskaber; Hiper, Stofa, Telenor, Telia, YouSee og Waoo.
- I 2019 har Waoo haft en år-for-år kundevækst på 14 %, og ved udgangen af marts 2020, rundede fiberudbyderen 400.000 kunder. 1. kvartal af 2020 har desuden budt på 50 procent flere
bredbåndskunder sammenlignet med 1. kvartal i 2019 – mens antallet af nye TV-kunder er tredoblet i samme periode.
- Waoo er ejet af en række af Danmarks største energi- og fibernetselskaber - blandt andet Energi Fyn.