FynskSupport klubaften 2016
Navigation Søgning

Klubaften 2016

1. januar 0001

Torsdag den 6. oktober 2016 var 130 repræsentanter fra klubber og foreninger under FynskSupport ordningen samlet hos Energi Fyn til en festlig aften med temaet Gå nye veje - og gør en forskel.

Aftenen bød blandt andet på foredrag med Lindy Aldahl, der er kendt fra DR's seersucces 'Rigtige mænd'. Med udgangspunkt i sin deltagelse i programmet fortalte Lindy sin inspirerende historie om forvandlingen fra en usund hverdag med rygning og alt for lidt motion til en mere sund og aktiv livsstil. 

I sit medrivende foredrag satte Lindy Aldahl fokus på, hvordan viljestyrke og troen på at gå nye veje kan resultere i en ændret livsstil og give en anden mening med livet. På humoristisk vis inspirerede Lindy de fynske klubber til at udfordre sig selv og sætte målsætninger i forhold til det daglige klubarbejde.

Aften bød også på besøg fra talentchef Sebastian Brydegaard fra Næsby Boldklub, som fortale om klubbens nye vej i arbejdet med talentudvikling.

De mange fremmødte havde i løbet af aftenen rig mulighed for at netværke og hente ny inspiration. Traditionen tro fik publikum også en status på FynskSupport, der nu omfatter mere end 490 klubber og foreninger på Fyn. Desuden blev årets ElSjæl 2016 Poul Syberg fra GOG hyldet.

Lindy Aldahl