Læs mere om koncernens opbyning
Navigation Søgning

Læs mere om Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne og velkonsolideret energikoncern med fokus rettet mod Fyn. Vi er et andelsselskab - ejet af 205.000 fynske kunder. Energi Fyns historie går mere end 125 år tilbage med rødder i den stolte, danske andelstanke. Energi Fyn er fynboernes selskab.

Energi Fyns repræsentantskab udgør koncernens øverste myndighed. Repræsentantskabet består af 90 medlemmer, som er valgt blandt og af andelshaverne. Med 205.000 andelshavere i ryggen er Energi Fyn det 4. største energiselskab i Danmark.

Hos Energi Fyn er vores kerneforretning elnettet og de dertil relaterede forretningsområder. Vores fornemmeste opgave er at sikre andelshaverne konkurrencedygtige elpriser, høj forsyningssikkerhed og god service. Energi Fyn ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og er dermed ansvarlig for elforsyningen til alle andelshavere i forsyningsområdet.

I naturlig forlængelse af elforsyningsnettet sælger vi el og gas til såvel private som erhverv. Èt af de produkter, vi tilbyder fynboerne, er FynskSupport; et produkt som medvirker til at støtte udviklingen af det fynske klub- og foreningsliv.

Energi Fyn etablerer og driver også gadebelysning i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning.

Gennem afregningsselskabet Administrationsservice Fyn håndterer vi årligt omkring 500.000 kundeforhold i tæt samarbejde med de øvrige forsyningsselskaber i blandt andet Odense. Det betyder, at kunderne nemt og hurtigt kan få svar på spørgsmål om alle forsyningsarter ved blot at henvende sig ét sted.

Som energiselskab deltager vi også aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem via vores vindmølleportefølje, som pt. består af 26 vindmøller rundt omkring i Danmark, via vores 5 regulerkraftværker på Fyn og Sjælland, fjernaflæste elmålere hos alle 205.000 andelshavere, vores energirådgivning med mere. Alt sammen til glæde for Fyn og fynboerne.

Men Energi Fyn gør mere end det. Vi udvikler Fyn gennem investeringer i fibernet, forskning og udvikling og gennem vores fonde - Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond.

Energi Fyn er medejer af fiberselskabet Waoo. Gennem Waoo kan vi tilbyde vores fynske fibernetkunder attraktive produkter og services på internet, TV og telefoni.  

Energi Fyns hovedsæde er placeret i Odense. Vi beskæftiger cirka 330 medarbejdere inden for en lang række fagområder.

Vores mange aktiviteter bygger alle på vores værdier: Ansvarlig - Engageret - Udvikling. Sammen med vores vision og mission udgør det grundlaget, som vi vil basere vores forretning, væremåde og hverdag på, og som hjælper os med at holde fokus - både internt og eksternt.

Vi udvikler Fyn

Som et fynsk andelsselskab med stolte fynske traditioner ser vi det som en naturlig del af vores forretning og daglige virke at bidrage til at udvikle Fyn - der hvor vi kan gøre en forskel.

Vi mener, at Energi Fyn som andelsselskab har en helt særlig rolle og et helt særligt ansvar i den forbindelse. Derfor gør vi en aktiv indsats på en lang række fronter for at medvirke til at udvikle Fyn og fynboerne - uanset om det handler om nye udviklingsprojekter, nye fynske arbejdspladser, eller om det handler om at støtte øens klub- og foreningsliv gennem at købe el og gas hos Energi Fyn. Det er ikke uden grund, at Energi Fyn er fynboernes selskab.

En måde, vi medvirker til at udvikle Fyn på, er gennem vores to fonde - Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond. Siden 2005 har fondene årligt uddelt tilsammen omkring 2,5 mio. kr. til spændende fynske projekter inden for såvel sport, turisme og sundhed og inden for energiteknologiske udviklingsprojekter.

I tilknytning til vores fonde hører også vores sponsorindsatser rundt om på Fyn. Energi Fyns sponsorater underbygger vores vision, mission og forretningstilgang om at være fynboernes selskab. Vores samarbejder med Øens Hold, OB og GOG understreger, at Energi Fyn vil være en del af fynboernes hverdag. Her indgår også vores samarbejde med de fynske klubber og foreninger omkring produktet FynskSupport. Mere end 450 fynske klubber og foreninger og et bredt udsnit af vores kunder er nu tilmeldt FynskSupport. Her kan du læse meget mere om vores fonde og sponsorater.

Vi medvirker også til at udvikle Fyn på mange andre områder. Ét område er vores udrulning af fibernet til fynboerne. Siden 2004 har Energi Fyn givet fynboerne mulighed for at få lynhurtigt fibernet. Udrulningen er primært sket i det fynske opland, men også i byerne er der mulighed for at få fiber og tilhørende produkter fra Waoo.

Med en vindmølleportefølje på 26 vindmøller rundt omkring i Danmark kan Energi Fyn også tilbyde grønne elprodukter til private og et attraktivt elprodukt til erhvervsmarkedet kaldet Favorit - læs mere om Energi Fyns Favorit-produkt til erhverv her.