Nyheder - Energi Fyn
Navigation Søgning

En grøn rejse med højt humør

23. august 2013

Kombinationen af leg og information om fremtidens bæredygtige energisystem vakte nysgerrighed og smil på læben hos både børn og voksne.

Energi Fyn stillede i går op med en større stand under temaet "Den grønne rejse". Det skete i forbindelse med den igangværende H.C. Andersen Festivals i Odense centrum, hvor Energi Fyn sætter fokus på eldrevne transportmidler i flere afskygninger. På standen kunne festivalgæsterne blandt andet prøve kræfter med segways, elløbehjul og fjernstyrede biler, ligesom det var muligt at booke en køretur i en elbil.
Standen var dagen igennem velbesøgt, og kombinationen af leg og information om fremtidens bæredygtige energisystem vakte nysgerrighed og smil på læben hos både børn og voksne.
Energi Fyn gentager successen lørdag, hvor alle er velkomne til at kigge forbi standen ved Odense Domkirke i tidsrummet 11.00 - 19.00.

Se TV2/Fyns omtale af arrangementet.