Nyheder - Energi Fyn
Navigation Søgning

Næsby-drenge vandt konkurrence

26. juni 2013

Ved Energi Fyn Cup kunne de deltagende klubber dyste om, hvem der kunne tegne flest FynskSupportEl-kontrakter op til selve stævnet. Næsby Boldklubs U10 drengehold tog sejren.

Paw Jakobsen fra Energi Fyn overrakte præmien til Valdemar og Oliver fra Næsby Boldklubs U10 drengehold samt deres træner Johnny Kwasniak.

U10 drengeholdet fra Næsby Boldklub kan i den kommende sæson glæde sig til at skulle spille i et helt nyt sæt spillertøj. Det er nemlig præmien - sammen med en Select-fodbold til hver af de 17 drenge på holdet - efter at de blev nummer ét i en konkurrence fra Energi Fyn.

Konkurrencen fandt sted i forbindelse med Energi Fyn Cup 2. Pinsedag, hvor 32 U10 drenge- og pigehold fra hele Fyn spillede små kampe på Odense Stadion forud for superligakampen OB - Silkeborg. Her kunne de deltagende klubber dyste om, hvem der kunne tegne flest FynskSupportEl-kontrakter op til selve stævnet. Og i den forbindelse blev Næsby Boldklubs drengehold altså den heldige vinder.

Tøjet blev overrakt til to repræsentanter fra holdet, da Næsby Boldklub den 25. juni spillede opvisningskamp mod OB i anledning af klubbens 75 års jubilæum.

Her kan du læse mere om FynskSupportEl.