Nyheder - Energi Fyn
Navigation Søgning

Energi Fyn og SDU styrker samarbejde

27. juni 2013

Parterne tilfører mere kapital til samarbejdet i Energi Invest Fyn A/S, hvor ambitionen er, at etablere 1-2 nye forskningsbaserede virksomheder om året.

Når et energiselskab og et universitet sammen går forskernes energi-opfindelser efter i sømmene, sker der noget. Der bliver udviklet prototyper sammen med mulige kunder. Der bliver søgt patenter. Viden bliver flyttet fra universitet til virksomhederne. Og i de bedste egnede projekter stiftes nye højteknologiske virksomheder med det formål at styrke erhvervsudviklingen i regionen.

Processen tilrettelægges af Energi Invest Fyn A/S, der også optræder som investor i de nye virksomheder sammen eksterne parter. Og erfaringerne fra de seneste år har været så gode, at der nu tilføres yderligere 7 millioner til Energi Invest Fyn A/S.

- For Energi Fyn er det vigtigt både at være på forkant med nye energiteknologier og at bidrage til en positiv erhvervsudvikling på Fyn. Med vores engagement i Energi Invest Fyn uddyber vi samarbejdet med både SDU og den fynske industri og bidrager dermed til begge dele, siger Bent Agerholm, koncernchef i Energi Fyn.

Læs mere i pressemeddelelsen her.