Julen er lysenes fest
Navigation Søgning

LED i julebelysningen sparer energi

1. december 2014

Julen er lysenes fest. Julebelysning er hyggeligt og varmer i den kolde tid, men det kan godt betale sig at have lidt fokus på energiforbruget.

Energinet.dk har sammen med Dansk Energi lavet en analyse, der viser at elforbruget i julen samlet koster de danske husstande 44 millioner kroner – eller cirka 18 kroner per hus eller lejlighed.

Med LED-julelys kan du pynte dit hus og din have, uden at det slår bunden ud af El-forbruget. En LED-lyskæde kan være lidt dyrere at købe, men da de let bruger 75 procent mindre strøm og har en længere holdbarhed, tjener de sig hurtigt ind. Du kan sagtens spare 150 kroner i strøm på en enkelt kæde.

Ifølge Dansk Energi har en lyskæde med 100 LED-pærer typisk en effekt på seks watt. Hvis den hænger mellem to og to og en halv måned og brænder 12 timer hver dag, bruger den el for cirka 20 kroner.

Til sammenligning bruger en lyskæde med 100 glødepærer i samme periode el for omkring 200 kroner, så det kan det godt betale sig at skifte ud med en LED.

En lyskæde med 100 dioder koster typisk koster i omegnen af 150 kroner.

Det er smukt med alle lysene i mørket, men der er ingen grund til, at de er tændt, når du ikke er hjemme eller vågen til at nyde dem. Det er derfor en rigtig god idé at slukke for lyskæderne om dagen, og når du går i seng. Med et tænd/sluk-ur kan du sikre dig, at julelysene tænder og slukker automatisk.

Du kan finde flere energitips her.