Det nye gadelys indhyller nu det bevaringsværdige område ved åen, kroen, kirken og vandmøllen i en smukkere og varmere belysning.
De 18 nye specielle lygtepæle er et resultat af donationer fra KEN Fonden og Energi Fyns Almene Fond til Foreningen til Forskønnelse af Brobyværk. De to fonde har hver bidraget med 175.000 kr. til projektet, som fysisk er udført af Energi Fyns tekniske afdeling.
Formålet med projektet er at sætte lys på landsbyens kulturhistoriske værdier i området ved åen, kroen, kirken og vandmøllen i den bevaringsværdige del af Brobyværk og Sønder Broby.
Samtidig med indvielsen af det nye gadelys tændte Foreningen til Forskønnelse af Brobyværk lysene i det store bøgetræ foran kroen for første gang. Kæden består af 4000 pærer og erstatter det gamle julelys i byen.
Læs mere om Energi Fyns fonde