320 u10 spillere er klar til Energi Fyn Cup - nyheder - Energi Fyn
Navigation Søgning

320 u10 spillere er klar til Energi Fyn Cup

18. september 2014

Den 21.september afholdes den traditionelle Energi Fyn Cup, hvor mere end 320 drenge og piger spiller kamp på Odense Stadion.

På søndag er det tid til den tilbagevendende Energi Fyn Cup. 320 forventningsfulde drenge og piger fra klubberne under Øens Hold vil få en oplevelse for livet, når de træder ind på det stadion, som normalt er forbeholdt OB's superligaspillere.

26 drengehold og 6 pigehold er med i efterårets udgave af Energi Fyn Cup. Der bliver spillet bold fra 10.35 til 12.45, hvor den gode oplevelse for børn, forældre og trænere er i centrum. Det betyder, at der ikke tælles point, og at der ikke kåres en vinder.

I pausen af Superligakampen mellem OB og SønderjyskE løber samtlige 320 spillere en æresrunde foran et begejstret fynsk publikum.

Billetter til kampen mellem OB og Sønderjyske giver også adgang til Energi Fyn Cup, så der er dermed rigtig god grund til at tage lidt tidligere af sted til kampen, så man også kommer til at opleve den helt særlige stemning, som altid kendetegner Energi Fyn Cup.