Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond kan ansøges frem til den 31. januar 2014 kl. 15.00.
Energi Fyns to fonde deler i 2014 for niende år i træk midler ud til store og små projekter, og det sker denne gang ud fra en samlet fondspulje på op til 1,8 millioner kroner.
Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter på Fyn, som appellerer til og nydes af et betydeligt publikum.
Energi Fyns Udviklingsfond støtter forsknings- og udviklingsprojekter på Fyn inden for energiudvikling eller elektrotekniske fagområder.
Energi Fyns Almene Fond gav i 2013 støtte til i alt 14 projekter, og Udviklingsfonden støttede 2 projekter.
Ansøgningsformular, yderligere information om de to fonde, samt eksempler på tidligere års modtagere kan findes her.