Nyheder - Energi Fyn
Navigation Søgning

Stort fremmøde til kabellægningsmøde

29. januar 2014

Energi Fyn fjerner luftledningerne på en lang række gader til fordel for jordkabler. I den anledning blev der tirsdag den 28. januar 2014 afholdt et særdeles velbesøgt informationsmøde for de berørte husstande.

Godt 220 beboere fra blandt andet Odense M valgte at tilbringe deres tirsdag aften den 28. januar 2014 hos Energi Fyn.
Anledningen var et kabellægningsmøde, hvor Energi Fyn orienterede om, hvordan det kommer til at foregå, når luftledninger bliver taget ned, og de inviterede borgere i stedet bliver forsynet via et kabel under jorden. Samtidig bliver gadelyset udskiftet på de berørte gader, og de besøgende fik et indtryk af, hvordan det nye energibesparende gadelys med LED-armaturer kommer til at se ud.

Alt i alt blev det en spændende aften, hvor de fremmødte fik svar på en masse spørgsmål og blev klogere på alt fra stikledninger til forsyningssikkerhed. Og hvor mange desuden benyttede muligheden for at blive, efter den officielle del af programmet var overstået, for at høre nærmere om nogle af Energi Fyns øvrige forretningsområder: Fibernet, elhandel og energibesparelser.

En oversigt over hvor Energi Fyn kabellægger i 2014 kan findes her.


Der blev mødt talstærkt op til kabellægningsmødet.


Der var stor interesse om, hvornår de enkelte gader skal kabellægges.


Mange var også interesserede i at høre om nogle af Energi Fyns andre forretningsområder.