Energirenovering handler grundlæggende om, at energioptimere din bolig, og dermed få del i de mange besparelser og den komfort, som kan opnås i langt de fleste huse.
Bor du i et hus bygget før 1980 med en årlig varmeregning på over 15.000 kr., er der højst sandsynligt penge at spare. Er dit hus bygget efter 1980, og er din årlige varmeregning på mere end 10.000 kr., kan der også være penge at spare.
Når du vil energieffektivisere din bolig, sænke dit forbrug og få en lavere varme- og elregning, er det nødvendigt at se på hele boligen. For mange boligejere virker det uoverskueligt, men det behøver det ikke være.
Med en plan fra en rådgiver kan du få et godt og konkret overblik over muligheder, energibesparelser og omkostninger, hvis du energirenoverer din bolig.
Der findes to koncepter BetterHome og BedreBolig, der gør det lettere for dig at få overblik over, hvad en energirenovering af din bolig kan omfatte.
På BetterHomes hjemmeside www.BetterHome.today kan du indtaste informationer om din bolig og få et bud på, om energirenovering er aktuelt for dig. BetterHome tilbyder tre inspirationspakker, der giver bud på, hvad man kan gøre afhængigt af behov og hvor meget, man vil investere.
Gennem konceptet BedreBolig kan du få udarbejdet en BedreBolig-plan, som giver dig overblik over din boligen og dit forbrug, anbefaler energiforbedringer i prioriteret rækkefølge, giver dig en oversigt over potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer samt et samlet budget. Du kan læse mere på www.bedrebolig.dk.
Energi Fyn samarbejder med både BetterHome og BedreBolig.
En energirenovering betyder ikke kun en besparelse på din varme- og elregning, du kan også forøge sin boligs salgsværdi, da et bedre energimærke gør boligen mere attraktiv, når den skal sælges. Boligens indeklima vil også blive forbedret, når træk og kulde mindskes.
Husk at tænke energirenovering ind i dine byggeprojekter, når du bygger om eller renoverer din bolig. Det kan godt betale sig at tænke fremad og gennemtænke tilstanden på alle boligens bygningsdele, inden du går i gang med en renovering. Hvis du for eksempel skal male loftet eller overetagen, er det en god idé at undersøge, om tætningen er god nok, og der er tilstrækkelig isolering, før der spartles og males.
Hos Energi Fyn kan du søge om tilskud til energirenovering. Eneste krav er, at renoveringen nedsætter energiforbruget. Det er vigtigt, at du husker at søge om tilskud, inden arbejdet går i gang. Du må gerne indhente tilbud, men ikke indgå en aftale. Energi Fyn udbetaler et kontant tilskud på 0,30 kr. inkl. moms for de kWh, der spares det første år efter at besparelsestiltaget er realiseret.
Vi giver typisk tilskud til efterisolering, installation af jord- eller solvarme, nye vinduer og de fleste andre former for energirenovering, der sænker energiforbruget.
Du kan læse mere på www.energifyn.dk/energitilskud