Sanderum-drenge vandt Energi Fyn-quiz - Energi Fyn
Navigation Søgning

Sanderum-drenge vandt Energi Fyn-quiz

19. oktober 2015

U10 drengene fra Sanderum Boldklub får deres velfortjente præmie af superligaspillerne fra OB

I efteråret blev den 20. udgave af Energi Fyn Cup afholdt på Odense Stadion, og det blev en ekstra stor oplevelse for drengene fra Sanderum Boldklub. Holdet havde nemlig så godt styr på emner som energi, Energi Fyn Cup og sponsorordningen FynskSupport, at de svarede rigtigt på alle spørgsmålene i Energi Fyns konkurrence og endte med at blive trukket ud som de heldige vindere af spritnye træningsdragter fra Energi Fyn.

Lørdag den 17. oktober var den store dag så oprandt, hvor drengene fik overrakt træningsdragterne på Odense Stadion i pausen af superligakampen mellem OB og SønderjyskE. De stolte drenge fra Sanderum Boldklub fik en oplevelse de sent vil glemme, da de fik overrakt tøjet på grønsværen af OB-spillerne Michael Tørnæs og Magnus Pedersen.