Tilskud til energirenovering
Hos Energi Fyn kan du søge om økonomisk tilskud til energirenovering af din bolig. Vi giver blandt andet tilskud til udskiftning af døre og vinduer, efterisolering og andre energiforbedringer. Eneste krav er, at renoveringen nedsætter energiforbruget.
Det er vigtigt, at du husker at søge om tilskud, inden arbejdet går i gang. Du må gerne indhente tilbud, men ikke indgå en aftale.
Energi Fyn udbetaler et kontant tilskud på 0,25 kr. inkl. moms for de kWh, der spares det første år efter at besparelsestiltaget er realiseret.
Se hvordan du kan søge om tilskud
Håndværkerfradrag
I 2016 og 2017 omfatter håndværkerfradraget blandt andet:
- Installation af varmepumper
- Isolering og udskiftning af tag
- Udskiftning af vinduer og døre
- Isolering af ydervægge
- Installation af ladestik til el-biler
- Installation af intelligent lys-, ventilations- og varmestyring.
- Nedgravning af kabler til etablering af bredbåndsforbindelse
Fradraget er i 2016 og 2017 todelt. Man kan få fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for energirenoveringer, klimatilpasninger med mere, mens fradraget for serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning udgør op til 6.000 kr. pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.
Læs mere om håndværkerdraget på Skat.dk
Brug BetterHome og BedreBolig
Overvejer du at forbedre din bolig og samtidig få et mindre energiforbrug? Så er der hjælp at hente hos BetterHome og BedreBolig, der gør det nemt og overskueligt for dig som boligejer at få skabt et mere behageligt og energibesparende hjem.
Lad dig inspirere på www.betterhome.today og www.bedrebolig.dk