For at få reduceret elafgiften skal din bolig være registreret i BBR som helårsbolig eller sommerhus med el som primær opvarmningsform.
Du kan registrere din bolig her
Hvis du selv ejer din bolig, skal du blot udfylde ansøgningsskemaet og sende det til os. Så sørger vi for at videresende det til din kommune. Når vi får din kommunes godkendelse, registrerer vi, at du skal have nedslag i elafgiften.
Lejer du din bolig, skal ejeren eller administratoren af boligen bekræfte oplysningerne, før du sender skemaet videre til os.
Hvis dine betingelser for reduktion i elafgiften bliver ændret. For eksempel hvis du får ændret din opvarmningsmetode i hjemmet, så har du pligt til at meddele det til os.
Er du i tvivl om, hvordan du gør, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 70131900 eller på e-mail kundecenter@energifyn.dk.