1) Folkeregisteradresse
Senest 5 dage efter du er flyttet, skal du melde din flytning til folkeregistret. Det kan du gøre digitalt på på kommunens hjemmeside eller på borger.dk. Du skal benytte digital signatur eller NemID for at anmelde flytning online. Før du går i gang, kan du med fordel finde dit NemID frem eller du kan bruge digital signatur. Du skal også tage stilling til, om du vil skifte læge.
2) Strøm, vand & varme
Giv altid Energi Fyn besked, når du flytter. På den måde kan vi sikre, at du ikke kommer til at betale for et forbrug, som ikke vedrører dig. Samtidig vil vi gerne hjælpe dig med, at der er strøm på din adresse, fra den dag, du flytter ind. Du kan nemt og hurtigt fortælle os, at du flytter på mit.energifyn.dk, ringe til os på 70131900 eller sende en mail til os på flytninger@energifyn.dk. Får du strøm fra Energi Fyn, så skal du bruge dit kundenummer samt et password. Du finder begge dele på din regning.
3) Internet & TV
Når du flytter, skal du undersøge, om du stadig kan bruge din gamle internet-udbyder på din nye adresse. Det er f.eks. ikke sikkert, at din tidligere udbyder dækker dit nye boligområde, hvis du har fået TV og net fra et antennealaug. Det kan også være, der er nye og flere muligheder på din nye adresse, f.eks. muligheder for lynhurtigt fiber-bredbånd. Her kan du tjekke, om Energi Fyn har gravet fibernet ned og bestille lynhurtigt internet med WAOO.
4) Post
Du skal også give Post Nord besked, når du flytter. Dette skal ske senest 5 hverdage før, du gerne vil have din post eftersendt.
Husk også at sætte navn på din nye postkasse med det samme – ellers må postbuddet ikke aflevere din post.
5) Adresseændring
Når du har meldt folkeregisteradresse, er der en række offentlige kontorer, som automatisk får besked. Dette gælder eksempelvis licens, din bil, børnehave, banker, forsikringsselskaber og pensionskasser skole og andre uddannelsessteder. Du skal dog stadig give disse organisationer besked:
- El eller gasleverandør
- Arbejdsgiver
- Blodbanken
- Diverse abonnementer
|
|
- Tandlæge
- Vandværk
- Varmeselskab
- Olieselskab
|
|
- Fritidsaktiviteter
- Konto- og medlemskort
- Læge
- Se mere på cpr.dk
|
6) Skat
Du skal også være opmærksom på, at flytning kan betyde noget i forhold til din skat. Det kan f.eks. have betydning for dit rentefradrag. Husk derfor at tjekke din forskudsopgørelse/skattekort på skat.dk.
7) Flyttekasser & flyttebil
Begynd at pakke ned i god tid, og vælg flyttekasser som er stabile og som passer til det, du skal have pakket. Du kan med fordel også anskaffe dig labels, som du kan sætte på kasserne, så det bliver nemmere at pakke ud. Hvis du er ude efter en billigere løsning som et alternativ til et flyttefirma, så spørg venner og familie om de vil hjælpe med at slæbe flyttekasser i bytte for pizza og øl.
8) Forsikring
Du skal huske at give dit forsikringsselskab besked om din flytning, da det blandt andet er væsentligt i forhold til din indbosforsikring, Det er heller ikke alle typer forsikringer, som dækker alle typer boligere, f.eks. hvis du flytter til en bolig med stråtag.
9) Boligstøtte
Hvis du flytter i lejlighed, så husk, at du har mulighed for at søge boligstøtte. Faktisk kan få op mod 15% i boligstøtte af din leje ( inkl. el, varme, vand og gas). Beløbet afhænger dog af din årlige indkomst. Du kan ansøge om boligstøtte på www.borger.dk
10) Rengøring
Det er ikke just morsomt, men det skal gøres! Når du fraflytter en lejlighed, så husk, at den skal være rengjort. Har du solgt dit hus, så skal det efterlades rydet, medmindre andet står i købsaftalen. Vil du slippe for den sure tjans, så søg hjælp hos et rengøringsfirma.