Hvis du opvarmer din bolig med varmepumpe og mere end 50 % af opvarmningen af din bolig kommer fra en varmepumpe, har du mulighed for at få nedsat elafgiften på en del af dit elforbrug.
På alt elforbrug over 4.000 kWh er der reduktion i elafgiften, som pr. 1. januar 2020 udgør 85,25 øre pr. kWh inkl. moms, så på det elforbrug der overstiger 4.000 kWh betaler du kun 26,25 øre i elafgift inkl. moms. På de første 4.000 kWh af dit elforbrug er der ingen reduktion af elafgiften, og her betaler du de normale 111,50 øre/kWh i elafgift inkl. moms.
For at få reduktion i elafgiften er der følgende betingelse betingelser, som skal være opfyldt:
- Din bolig skal være registreret i BBR registret, som helårshus eller sommerhus opvarmet med varmepumpe.
Energi Fyn skal over for Skat kunne dokumentere, at du er berettiget til reduktionen, samt korrekt registreret i kommunens BBR-register, som helårsbolig opvarmet med varmepumpe.
- Din bolig skal også være registreret hos Energi Fyn som opvarmet med varmepumpe
Du skal derfor udfylde et ansøgningsskema og sende til Energi Fyn. Hent ansøgningsskemaet her.
Ansøgningsskemaet sendes til kundecenter@energifyn.dk