Glødepæren
Glødepæren virker ved, at en glødetråd opvarmes til en meget høj temperatur, hvorved den udsender elektromagnetisk stråling eller lys. Det er imidlertid kun cirka 3 % af strålingen som er synligt lys - resten er infrarød stråling (IR) eller varme på samme måde som en brødristers glødetråd. Halogenpærer er også glødepærer - dog lidt mere effektive.
Lysstofrør og sparepærer
Lysstofrør og sparepærer er to sider af samme sag. Sparepærer kaldes også kompaktlysstofrør, da det egentligt bare er et lystofrør som er foldet sammen. Lysstofrør og sparepærer virker ved at en gasart bringes til at udsende ultraviolet stråling (UV). Den elektriske spænding og den elektronstrøm, der frembringes, får atomerne i gassen til at udsende UV strålingen. På lysstofrørets inderside er der et fluorescerende lag, som lyser op med synligt lys, når det rammes af UV strålerne.
Lystofrør er betydeligt mere effektive end glødepæren, men lyset har ikke helt samme karakter som glødelampens.
LED
LED pæren (LED = Light Emitting Diode = lysdiode), fungerer ud fra et helt andre principper en glødepæren og lysstofrør. LED pæren bruger langt mindre strøm end andre lyskilder, da næsten al den elektriske energi bliver til lys, og ikke varme. I dag kan man lave LED'er som næsten er på højde med glødepæren i lyskvalitet, men de er stadig forholdsvis dyre.