Som det også er tilfældet med længde- og vægtangivelser, findes der samtidig en fælles måleenhed, når det kommer til elektricitet.
Elektricitet angives i watt og er et udtryk for strømmens kraft eller effekt. Afhængig af hvor høj effekten er, findes der flere forskellige betegnelser. Den mest benyttede er kW, som er en forkortelse for kilowatt. En kW angiver 1000 watt.
Derudover benyttes følgende effektangivelser:
Megawatt, forkortet MW: 1000 kW.
Gigawatt, forkortet GW: 1 mio. kW.
Terrawatt, forkortet TW: 1 mio. MW
Fra kilowatt til kWh
kWh er en forkortelse for kilowatt-time.
Hvor kW er en effektangivelse, er kWh derimod en mængdeangivelse. kWh fortæller således noget om, hvilken mængde kW, der er forbrugt.
Man finder frem til antallet af kWh ved at gange effekten i kW på for eksempel en pære eller et TV med det antal timer, som det er i brug.
Hos Energi Fyn kan du låne et sparometer, så du kan tjekke, hvor mange kWh dine forskellige apparater bruger. Lån et sparometer
Alle wattbetegnelser kan i øvrigt, på lige fod med kW, omregnes til henholdsvis MWh, GWh og TWh.
Du kan selv påvirke forbruget af kWh
Hvor mange kWh din husstand samlet set har forbrugt, kan du aflæse på din elmåler. Jo flere elektriske apparater med høj effekt - og jo mere disse er tændt - des større vil husstandens forbrug af kWh også være. Når du vil nedsætte antallet af forbrugte kWh i hjemmet, er det derfor også disse ting, du med fordel kan optimere på.
Således kan du nedbringe husstandens forbrug af kWh ved at udskifte for eksempel ældre hvidevarer med nye og mere energieffektive af slagsen. Et køleskab med 200 liters kapacitet og energimærke A koster for eksempel 330 kr. om året i strøm, mens et køleskab mærket med A+++ kun forbruger strøm for omkring 130 kr.
Særligt når det gælder hvidevarer, som køleskab og fryser der kører konstant, er energimærkningen værd at have med i overvejelserne, når du overvejer nyanskaffelse.
Ændrer du samtidig enkelte vaner - som at undgå standby eller huske at slukke tv og pc, når du forlader rummet - kan du yderligere nedbringe mængden af forbrugte kWh i din bolig.
Danskernes gennemsnitlige forbrug af kWh
Hvor mange kWh der gennemsnitligt forbruges i et dansk hjem, afhænger af flere ting. Blandt andet hvilken type bolig der er tale om, hvor mange der bor i husstanden og hvordan hjemmet opvarmes. Samtidig har antallet af elektriske apparater også betydning for forbruget af kWh.
Hvor mange kWh din egen husstand har brugt det seneste år, kan du se på Min side.
Tallet kan du sammenligne med det angivne antal kWh i skemaet herunder:
|
HUS
|
LEJLIGHED
|
|
140 m2
|
200 m2
|
50 m2
|
80 m2
|
1 voksen |
3.300 kWh |
3.700 kWh |
1.500 kWh |
1.800 kWh |
2 voksne |
4.200 kWh |
4.700 kWh |
2.200 kWh |
2.600 kWh |
2 voksne og 2 mindre børn |
4.900 kWh |
5.300 kWh |
2.600 kWh |
3.000 kWh |
2 voksne og 2 større børn |
5.300 kWh |
5.800 kWh |
|
|
Ligger din husstands forbrug over antallet af kWh i skemaet, kan du med fordel igangsætte forskellige energibesparende tiltag derhjemme.
Vi har masser af gode råd til energibesparelser på denne side.