Her på siden kan du finde hjælp til opsætning samt svar på forskellige tekniske spørgsmål.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål her på siden, kan du få yderligere teknisk support på waoo.dk.
Fiberboks:
General info om brug af porte i fiberboksen:
Port 1 er til internet, port 2-4 er til IPTV (TV med TV-boks). Har din fiberboks flere end 4 porte kan disse bruges til IPTV (TV med TV-boks) og IP-telefoni.
Har du router funktion aktiveret i fiberboksen eller tilkøbt flere ip adresser (erhvervs produkt) og har brug for flere porte til internet, skal der tilsluttes en switch i port 1 på fiberboksen.
IP-adresser
Som udgangspunkt har du én IP-adresse til rådighed. Ønsker du at tilslutte flere enheder samtidig, skal der tilsluttes en router. Med en router er det muligt at have flere elektroniske enheder tilsluttet fibernettet samtidig.
NAT-adresser
IP-adresser er efterhånden blevet en mangelvare på verdensplan. Derfor er vi hos Energi Fyn også nødsaget til at ændre måden hvorpå vi tildeler disse IP-adresser.
Rent teknisk betyder det, at vi for privatkunder går over til at bruge NAT-adresser (Network Address Translation).
For størstedelen af vores kunder vil denne ændring ikke kunne mærkes. Men der vil givetvis være enkelte kunder, som kan opleve, at det får konsekvenser for den måde, de bruger internettet på.
Hvis du oplever problemer med skiftet til NAT-adresser, beder vi dig kontakte vores teknisk support på 70131900, så vi kan hjælpe dig med at løse problemet.
Vi gør opmærksom på, at det fremadrettet vil være alle privatkunder, som bliver tildelt NAT-adresser.
Ønsker du en fast offentlig dhcp tildelt IP-adresse, har du stadig mulighed for at tilkøbe dette. Kontakt os på telefon 70131900, hvis du ønsker at bestille.
Frigive ip add:
Vi har aktiveret en funktion i fiberboksen som gør, at hvis man har en PC/router og udskifter denne til en ny, så skal man ikke længere vente 1 time på, at IP adressen bliver frigivet til det nye udstyr. Nu bliver IP adressen tildelt det udstyr der spørger efter IP adressen sidst.
Det betyder dog også, at hvis man har kablet flere enheder til fiberboksen samtidig, som alle spørger efter en internet IP adresse, vil udstyret kæmpe om IP adressen til internettet. Dette kan betyde, at fiberforbindelsen helt går ned eller at internettet ikke længere virker.
Derfor er det en god idé at gennemgå det udstyr der er kablet til fiberboksen, hvis man har mistet forbindelsen til internettet.
Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at kabling af Smart WiFi også kan blive berørt af denne funktion.
Det betyder følgende:
1. Har man KUN internet, skal der kun sidde 1 kabel mellem port 1 på fiberboksen og efterfølgende udstyr.
2. Har man KUN IPTV og benytter Smart WiFi, skal der kun sidde 1 kabel mellem port 2 på fiberboksen og port 2 på Smart WiFi.
3. Har man BÅDE internet og IPTV via Smart WiFi, skal man blot følge Waoo's Smart WiFi vejledning for kabling.
Cyberangreb:
Vi oplever fra tid til anden, at kunder bliver udsat for cyberangreb, i form af DDoS (Distributed Denial of Service) eller anden form for angreb. Når vi opdager disse angreb, vil kunden blive lukket i kortere eller længere periode indtil angrebet er overstået. Dette gøres af hensyntagen til, at vores øvrige kunder ikke bliver berørt af angrebet. Det samme gælder, hvis vi opdager, at kunder er med i et cyberangreb uden for vores net. Disse kunder vil også blive lukket indtil de får fundet fejlen i deres udstyr.
IP TV
Hvis du skal bruge flere stik, end der er porte til i din fiberboks, skal du bruge en switch.
DNS adresser
Adresser til DNS serverne for privat og Erhverv Basis internetforbindelser er: 80.71.82.82 og 80.71.82.83
R-DNS:
Der kan kun tilkøbes R-DNS til Erhvervs forbindelser.
Telefoni via fibernettet
Hvis du i forbindelse med IP telefoni ønsker at genbruge den eksisterende interne kabling fra den gamle TDC forbindelse, skal du kontakte en tekniker som kan være dig behjælpelig, inden det nye telefonsignal sendes rundt i huset.
I menuen til højre kan du finde mere hjælp til blandt andet fiberboksen.
Router:
Kunder der har bestilt 100mbit og derover skal huske at den router de benytter skal have 1Gbit porte, både på WAN siden og på LAN siden, hvis ikke kan der forekomme pixelering på tvboksen hvis kunden også har IPTV aktiveret.