Få tips til at spare på strømmen om sommeren
Navigation Søgning

Energirådgivning

Hvis du ønsker at spare penge på dit energiforbrug, kan du her på siden finde en række gode energispareråd og tips til energibesparelser, der gør din hverdag mere energivenlig.

Sommer

Vores elforbrug er generelt mindre om sommeren end om vinteren. Men der er enkelte steder, hvor elforbruget stiger om sommeren. Her finder du 7 energisparetips, der kan hjælpe dig til at spare på forbruget i sommermånederne.

  • Tør dit tøj på tørresnoren 
    Ifølge www.sparenergi.dk koster det omkring 6 kroner, hver gang du tørrer dit tøj i en A-mærket tørretumbler og 2 kroner, hvis du har en A+++ tørretumbler. Der er derfor mange penge at spare, hvis du bruger tørresnoren, når vejret tillader det. Se vores øvrige vasketips.
  • Tag standby-strømmen 
    Invester i elspareskinner eller træk stikket ud af stikkontakten på el-apparater, som f.eks. fjernsyn og spillekonsoller, så de ikke bruger unødigt strøm, når de står på standby.
  • Sluk for cirkulationen 
    Sluk for cirkulationspumpen, hvis det er muligt. Den sender nemlig konstant varmt vand rundt til dine radiatorer, uanset om der er åbnet for radiatorerne eller ej. Når pumpen er slukket, skal du huske at starte den i 10 minutter en gang om måneden. Det forhindrer, at den gror fast. Du kan få flere gode på www.sommerluk.dk.
  • Sluk for gulvvarmen 
    Det er rart med et varmt gulv -også om sommeren, men det koster meget at have gulvvarmen tændt, fordi vi som regel lufter mere ud om sommeren, og varmetabet derfor er stort.
  • Følg dit elforbrug selvom du er på ferie
    Med Energi Fyns gratis app, kan du altid følge dit elforbrug helt ned på timebasis hvor som helst og når som helst. Appen giver dig mulighed for at følge dit forbrug og reagere, selv om du er i sommerhuset, campingvognen eller på en strand på Mallorca.
    Med Energi Fyns app får du synliggjort elforbruget i dit hjem, og du og din familie bliver klædt bedre på til at ændre jeres elvaner og dermed spare penge og samtidig gavne klimaet gennem energibesparelser i hjemmet. Undersøgelser har vist, at en øget opmærksomhed på husstandens elforbrug typisk skaber en besparelse på op til 10 procent om året. Det svarer til en årlig besparelse på cirka 900 kroner i en gennemsnitlig husstand med fire personer. 
  • Brug tænd-sluk-ur 
    Når du tager på ferie, er det en god idé at bruge tænd-sluk-ur, så huset ikke ser forladt ud. Brug uret på en lampe, som kan ses udefra. 
  • Undgå at fryseren og køleskabet koger i varmen
    Som tommelfingerregel stiger elforbruget i dit køleskab og i din fryser med cirka fem procent pr. grad temperaturen i rummet øges. Hvis du for eksempel har en fryser stående i garagen, hvor der måske bliver 30 grader i løbet af en varm sommerdag, kan den sagtens bruge 50 procent mere strøm, end hvis den stod i en kold kælder. Det er derfor en god idé at stille fryseren og køleskabet så køligt som muligt og et stykke fra væggen, så de lettere kan komme af med varmen.

Tilbage