Alice og Ove deltog i efteråret 2015 på boligmessen Bolig Mad Design i Odense. På Energi Fyns messestand mødte parret BetterHome, der er et partnerskab mellem Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX, som gør det nemmere for fynboerne at opnå fordelene ved energirenovering.
Parret gik ikke med forbedringsovervejelser, men mødet med BetterHome vakte deres interesse for at tale videre.
Ny cirkulationspumpe og varmeveksler
Efterfølgende kom VVS installatør Jess Mørk fra Fyns VVS & Klima ApS på besøg til en gennemgang af huset. Til trods for at huset blot er 14 år gammelt, fandt Jess flere forbedringsmuligheder, der kunne gøre boligen mere energibesparende og komfortabel.
Besøget resulterede i, at parret fra Odense besluttede sig for at få monteret en ny Grundfos cirkulationspumpe, udskiftet varmeveksler og isolering af deres installationer.
Løsninger på alle problemer
Udover energiforbedringerne blev en brandfarlig Fumu koger udskiftet til en mere sikker Quooker samt en ny håndvask, og dermed fik parret løst alle deres boligproblemerne på én og samme gang.
Forbedringerne har stået færdig siden november 2015, og lever i høj grad op til de forhåbninger parret havde inden de gik i gang med projektet. De kunne mærke forbedringen øjeblikkeligt. Varmeveksleren giver meget varmere vand end før, og den nye cirkulationspumpe har medført til at parret allerede nu får en lavere energiregning end før.
Med en ny Grundfos-pumpe sparer de op til næsten 1.000 kr. på energiregningen, fordi de havde en 14 år gammel cirkulationspumpe.
Alice og Ove Wiinblad har energiforbedret hjemmet for ca. 20.000 kr. og fik tilskud fra deres energiselskab Energi Fyn på 1.025 kr.
Du kan få energispare-tilskud fra dit energiselskab og det grønne håndværkerfradrag på din energirenovering. Læs mere om energitilskud
Meget tilfredse
Familien Wiinblad fra Odense har med få, nemme skridt skabt et mere energibesparende hjem. En beslutning de er meget glade for at have truffet, set i bagspejlet, at de oprindeligt ikke havde tanker om forbedringer.
- Vi er meget tilfredse med resultatet og især hjælpen fra Jess Mørk. Vi har fået ordnet små mangler i huset, som vi er glade for at have fået lavet. At de så gør, at vi samtidig har fået en lavere energiregning, er bare endnu et plus, fortæller Alice Wiinblad om oplevelsen med Jess Mørk og BetterHome.